Søndag den 30. juni rundede vi weekendens åbne hus af med et møde om et fremtidigt Væksthus på stationen i Hedehusene – se også oplægget til mødet her.
Nedenfor er en samling af skitserne vi brugte til at diskutere ud fra og lidt post its som er noter fra mødet. Skitser og noter der forsynet med en uddybende og måske mere letlæselig tekst – klik på et af billederne for at komme til galleriet med tekster og større billeder.
For at for at kommentere på skitser og noter fra mødet så gå til Facebookgruppen Hedehusene.org
Et væksthus som en midlertidig ramme for knopskydninger – lokale initiativer der vokser ud af det lokalsamfundet – så de både får positiv særbehandling, men på en måde så de efterfølgende kan klare sig selv. Hjælp til selvhjælp kan det også kaldes.
Det overordnede formål med et “Væksthus” kunne beskrives som at finde de oversete muligheder eller frø og få dem til at spire og styrke lokalsamfundet gennem nye fælleskaber og initiativer.
Illustration af behovet for at gå på tværs af forskellige former for barrierer. Det kan være fysiske barrierer som veje eller togbaner som tegningen bruger, men det kan være barrierer skabt af social eller mentale forskelle.
Et forsøg på at illustrere en balance mellem de små lokale initiativer, der har en stærk forankring (det store rodnet øverst) men ikke rigtigt har ressourcerne til at få initiativet op i en størrelse, der kan bidrage positivt til lokalsamfundet. Nederst er den omvendte situation, hvor der er masser af ressourcer til store og flotte ting, men uden den store forankring. Et væksthus skulle befinde sig et sted midt i mellem, hvor initiativer der vokser ud af det lokale får bedre rammer.
Forløbet begynder med historierne: De lokale behov, drømme eller interesser. Ved at tage rundt og lytte til disse historier på stedet får man andre mennesker i tale end “tordenskjolds soldater”
Historierne bruges til at skabe en konstruktiv dialog, hvor de forskellige/modsatrettede interesser ikke kommer som nogen overraskelse gennem f.eks. et kort der viser de mange forskellige historier og syn på de samme steder. Det gælder om at skabe en åbent og konstruktivt atmosfære hvor ideer og mennesker kan inspirere og “krydsbestøve” hinanden.
Et væksthus skaber nogle gode rammer for de mange gode ideer og fælleskaber så de kan omsættes til handling – knopskydninger – hurtigere end ellers.
De 3 faser fra den åbne og lyttende fase over dialog til “knopskydninger” gentages i en treårig periode.
Noter: istedet for en cirkulær bevægelse blev det foreslået at bruge spiralen som billede. Og at de tre år gennemgik et forløb fra 1. kaos over2. erfaring til 3. resultater. Fordelen ved gentagelsen var at man havde mulighed for at opbygge lokale traditioner – som det er tilfældet med hedemarkedet.
Vi talte om de forskellige værktøjer i “værktøjskassen” eller skulle man tale om redskaber i stedet for? Gadekøkkenet skulle mere ud omkring, et lokalt blad skulle udgives f.eks. månedligt fra starten af, Flere gåture, spor i byen (en ny ting) ressourcer til her og nu projekter og forskellige former for krydsbefrugtning – opfølgning på folk med gode ideer.
Noter: Mere kød på borgermøderne – f.eks. servere noget mad så børnefamilierne kan være med eller invitere en kendt/interessant oplægsholder, lave orienteringsløb eller andre mere legende ting der f.eks. kunne involvere spejderne. Nogle fortalte at en nuværende udstilling på kroppedal med “samlere” var meget populær. Involvering af studerende – f.eks. nogle fra Skov og landskab, der bygger i byens rum. Her gælder det om,at tænke over hvad man gerne vil have fra de studerende.
Forskellige måder at støtte knopskydninger på. Det kan være mikrolån, medfininsiering, eller hjælp til “crowdsourcing” (bruge nettet til at samle penge ind) Der kan også være tale om andre former for støtte med projektudvikling (tegne, lave tidsplaner og budgetter), fundraising eller tage kontakt til myndigheder.
Organisationen skulle først og fremmest være lokalt forankret i foreninger, institutioner og enkeltpersoner. Omdrejningspunktet for et væksthus er en “gartner” der fungerer som en koordinator og som kan involvere andre kræfter i arbejdet eller trække på ressourcerne fra samarbejdet med f.eks. uddannelsesinstitutioner.
Noter: flere mente, at det var en lidt traditionel form for organisation og efterlyste en “Matrix” organisation eller noget der kunne minde om et løg med forskellige cirkler eller grader af involvering. I forhold til at søge penge blev det foreslået at man skulle værdisætte uddannelsesinstitutionernes bidrag – f.eks. undervisernes tid. Der blev talt om hvordan den formelle organisation for et Væksthus skulle være. Skulle man skabe en ny forening eller bygge videre på f.eks. Hedemarkedet siden Stationen er ramme for både denne forening og for et Væksthus. Dette vil blive diskuteret yderligere på det kommende møde i foreningen Hedemarkedet
