Tag Archives: Mødested

Hedens Væksthus?

2013-04-04 15.20.59

 

Her kommer et oplæg til hvad et Væksthus (eller hvad vi kalder det) kunne rumme. Teksten nedenfor er et idékatalog, hvor nye gode ideer eller kommentarer er velkomne.

 

Disse tanker præsenteres og diskuteres i forbindelse med afsløringen af skiltene på stationen. Der er åbent hus i weekenden den 29. og 30. juni fra 13 – 17. Vi tager en mere fokuseret snak om Væksthuset søndag den 30. juni kl 15.00

 

Kort beskrivelse Et 3 årigt forløb med en fastansat “gartner,” der holder til på stationen i Hedehusene (men er meget ude i Hedehusene for at arbejde med og på stederne) Det er “gartneren”, der koordinerer de mange forskellige aktiviteter, der er beskrevet nedenfor, men trækker også på folk udefra, der udfører f.eks. workshops med unge.

 

Målet er at “dyrke” lokalsamfundet – skabe nye fælleskaber og knopskydninger: nye initiativer, der er vokset ud af lokale behov og som bidrager synligt og positivt til lokalsamfundet.

 

Målgruppen er alle der enten bor, arbejder eller har en tilknytning til Hedehusene (inklusive Fløng og diverse landsbyer) men især de borgere, der sjældent deltager i byens liv som f.eks. unge.

 

Midlet er en værktøjskasse med mange forskellige metoder til at lytte, involvere, skabe konstruktiv dialog, få inspiration og udfordringer udefra for at resultere i nye knopskydninger.

 

Forløbet i de 3 år vil hvert år være det samme – fra historier over dialog til  knopskydninger – for at skabe genkendelighed og mulighed for at støtte tilbagevendende begivenheder som f.eks. Hedemarkedet. Forløbet vil i sagens natur være mere åbent og søgende det første år for i det afsluttende år at skabe nye initiativer, der kræver mere tid.

 

1. Historier:

 

Mere: Som sidste år vil man lytte til historier både på Hedemarkedet og rundt om i Hedehusene. Dette udvides til deltagelse på alle Hedemarkederne og ud flere steder i Hedehusene.

 

Nyt: Langt bedre synlighed og formidling af de mange historier både gennem et lille lokalblad, løbende udstilling på f.eks. Stationen og plakater i byen.

 

Nyt: Kort med de mange historier på nettet, med mulighed for at sortere og se hvilke historier der er vigtigst. Kobling til sociale medier som Twitter and Facebook og samarbejde med lokale medier og biblioteker.

 

2. Dialog: 

 

Samme: Et indledende Borgermøde giver en forståelse for byens modsatrettede interesser og de steder med “mønstre af muligheder” der gør det muligt, at indkredse en lokal dagsorden. Et afsluttende borgermøde – gerne på et sted som har symbolsk betydning som det var tilfældet sidste år i haven på Spæncom, hvor der lægges op til skabelsen af nye fælleskaber og initiativer.

Mere: inspiration og udfordring udefra især i kraft af samarbejde med Uddannelsesinstitioner som de RUC studerende sidste år på stationen. Nye samarbejder kan gøre, at de studerende kan flere ting som landskabs og arkitektstuderende, der kan tegne og bygge eller studerende fra CBS, der kan arbejde med ideer til socialt entreprenørskab.

 

Mere: De små eksperimenter som vi byggede i haven på Spæncom sidste år kan ses som en måde at konkretisere dialogen om stedernes muligheder. Det er også en god mulighed for at arbejde med en gruppe unge, der både er meget dygtige til at bygge og som sjældent deltager i lokalsamfundet. Meget mere af disse byggerier rundt om i HH – med en base i byparken hvor det er byens to klubber (Klub Inn og 5 eren) der bygger sammen.

 

Mere: Gåture, der fører dialogen om stederne ud til stederne. Dette er noget af det som folk har været meget glade for og vi vil derfor både arrangere flere af disse ture og sørge for en bedre dokumentation og formidling af dialogen (på det det ovennævnte digitale kort og med samme samarbejdspartnere)

 

Mere: Formidlingen af de gode historier skal ud over kommunegrænsen til regionale eller landsdækkende medier.

 

Nyt: Lave gåture hvor de unge fortæller deres historier om stederne i byen. Dette kunne f.eks. gøres i samarbejde med skolerne i Hedehusene.

 

Nyt: Formidle historierne fra især gåturene gennem spor i Hedehusene, der feks fortæller om tipvognsporene i byen eller spor, der knytter byparken sammen med Hedeland.  (a la kløverstierne men med større frihed)

 

3. Knopskydninger:

 

Mere: Her & Nu – Ressourcer til hurtigt at rykke på gode ideer og bygge/indrette som vi gjorde det på stationen sidste år.

 

Mere: Opsøge og opmuntre potentielt aktive – som f.eks. Holger, der viste sig at være DJ og spillede på stationen. Eller skabe netværk mellem mennnesker med sammenfaldende interesser – det er ved at ske på Kaffesurrogaten omkring etablering af en rugekasse for iværksættere.

 

Nyt: Projektpulje der på forskellig vis kan støtte lokale knopskydninger. Her kan man eksperimentere med f.eks. mikrolån, medfinanisering, Crowdsourcing (et nyt fint ord for lokal indsamling med brug af internettet) Her kan billedet af gartneren komme ind som den, der vander de små spirer (men ikke for meget så de også kan udvikle et stærkt rodnet:-)

 

Nyt: Udvikle lokalt opståede ideer så de bedre kan indgå i en konstruktiv dialog med kommunale myndigheder eller de kan bruges til fundraising.

 

Nyt: Diskutere, opsummere og evaluere undervejs – gerne med friske og professionelle øjne udefra. Dette kunne foregå i de lange mørke vintermåneder, hvor der arbejdes på at forberede det kommende års aktiviteter.

Mødested i Hedehusene